23%

Samlingen om Peter

Dette er de 3 bøger om Peter liv og om hans forfatterskab.

“Min mor var besat”

“Jeg er hvad jeg husker”

“Nakkeskuddet”

650,00 DKK 499,95 DKK

25 på lager

Vælg en hilsen

Product price
Additional options total:
Order total:

Samlingen om Peter

Beskrivelse

“Jeg er hvad jeg husker”

På forhånd frygtede han elektrochok som sit værste mareridt. Men behandlingen viste sig mirakuløs. I januar 2018 blev Peter Øvig helbredt fra en svær psykotisk depression på Rigshospitalets lukkede afdeling. Først bagefter gik det op for ham, hvor store omkostninger sygdommen havde haft for ham selv og hans nærmeste. I en lang periode ville hans fjortenårige søn ikke se ham. I de tre år siden helbredelsen har Peter Øvig gravet i, hvad depression og elektrochok har gjort ved ham. Undersøgelsen fører ham fra hans ungdoms antipsykiatri til tredivernes slagtehaller i Rom og videre over CIA’s eksperimenter med hjernevask frem til den nyeste forskning i erindring. Han opdager, at vi måske selv digter, hvad vi husker. Under arbejdet med Jeg er hvad jeg husker må Peter Øvig ændre sit syn på ikke bare psykisk sygdom, men også sine nærmeste – og sig selv. ”Jeg er blevet en anden”, konstaterer han i bogen, ”og jeg kan bedre lide ham.” Jeg er hvad jeg husker er en selvstændig fortsættelse af Min mor var besat.

“Min mor var besat”

I november 2016 døde Peter Øvig Knudsens mor. Allerede samme dag besluttede forfatteren, at han ville skrive en bog om hende – og om at være barn af en psykisk syg. I de følgende måneder gik han i gang med sit dokumentariske arbejde som så mange gange før: Han opsøgte dem, der havde kendt hans mor, og bad om aktindsigt i hendes psykiatriske journaler.

Planen var nøgternt og sagligt at undersøge årsagerne til morens depressioner. Samtidig skulle bogen give et billede af de traumatiserende hemmeligheder bag parcelhuskvarterernes pæne facader.

Men under arbejdet med bogen begyndte noget at gå i skred i forfatteren: Peter Øvig Knudsen blev ramt af en svær depression og måtte til sidst indlægges på en lukket, psykiatrisk afdeling.

Min mor var besat fortæller et stykke danmarkshistorie: Om den generation af kvinder, der trods begavelse og drømme blev husmødre, før kvindekampen slog igennem. Og om de børn, der voksede op i et miljø, hvor de borgerlige normer var vigtigere end børnenes trivsel. Samtidig er bogen en stærkt personlig beretning om at skifte syn på psykisk sygdom og psykiatri, på sin mor og sig selv

“Nakkeskuddet”

Gennem femten år har Peter Øvig Knudsen skrevet bøger om nogle af de mest dramatiske og smertefulde begivenheder i nyere tids danmarkshistorie. På den ene side har han høstet anerkendelse og priser fra den brede offentlighed. På den anden side har bøgerne givet anledning til voldsom debat og kritik fra nogle af de involverede personer. I ”Nakkeskuddet – og andre historier om at beskrive virkeligheden” genopsøger Øvig Knudsen nogle af de alvorligste konflikter, han har haft med de levende kilder, og han fortæller om nogle af de kompromiser, han har måttet indgå i sit arbejde med at skrive sig op imod historien. Gennem disse historier giver Peter Øvig Knudsen et indblik i de overvejelser og udfordringer, der er forbundet med at fortælle virkeligheden.